Vi møder ofte spørgsmålet fra vore kunder:
“Hvad med garantien hvis vi vælger fra et frit serviceværksted?”
For overskuelighedens skyld kan svaret deles i 3:
Det er ved EU-lov vedtaget at forbrugeren efter køb af ny bil, er helt frit stillet m.h.t. valg af serviceværksted. Bilfabrikanterne er ydermere pålagt, at alle data, serviceskemaer og servicebulletiner skal være fuldt tilgængelige for det frie marked. Dette netop for at undgå monopollignende tilstande, og sætte den frie konkurrence ud af spil.
For at opretholde den individuelle garanti for det bilmærke man har købt, er det vigtigt, at forbrugeren overholder de serviceintervaller der er foreskrevet i servicebogen. Ligeledes er det vigtigt at vælge serviceværksted, der udfører service iht. bilfabrikanternes specifikationer.
Serviceværkstedet skal udføre service i fuld overensstemmelse med bilfabrikanternes serviceskema og servicebulletin. Anvendte reservedele kan ikke kræves at være såkaldte ‘originale’ dele i forpakning fra bilfabrikanten. Et faktum er, at bilfabrikkerne kun producerer ca. 20% af en bilmodel. Resten produceres på samme fabrikker, som er leverandører til den frie del af branchen. Konkurrencen er medvirkende til væsentlig billigere priser for alternative godkendte dele (E-mærkede).
Vi kan tilbyde at service din bil i overensstemmelse med bilfabrikanternes specifikationer. Vi har adgang til alle data til alle bilmærker. Vi abonnerer på datasystemer, der sikrer os alle relevante data, samt servicebulletiner og servicemeddelelser udstedt af bilfabrikanten.
Fejlfinding/diagnose
Vi råder over det bedste testudstyr der er nødvendigt for at kunne udlæse bilens computer og foretage justeringer. Dette sammenholdt med at vi har investeret i det nødvendige specialværktøj for hvert bilmærke gør, at vi kan foretage alle serviceeftersyn og reparationer.
Vore medarbejdere følger branchens kurser, og får løbende opdateret den sidste nye teknologiske viden.
Vi anvender udelukkende reservedele i såkaldt ‘OE-kvalitet’ – hvilket vil sige, at alle reservedele lever op til de krav der stilles af bilfabrikanterne. Ofte er der kun emballagens farve til forskel, men prisen er altid yderst konkurrencedygtig.
Efter hvert serviceeftersyn stempler vi i bilens servicebog. Dette er en garanti for at service er udført korrekt, og en forudsætning for at kunne gøre krav gældende iht. bilens garantibestemmelser.
Det er vigtigt at fremlægge bilens servicebog som dokumentation for, at alle serviceintervaller er overholdt. Hvis alle serviceeftersyn er fulgt og udført iht. pågældende bils specifikationer, sikrer loven at evt. garantireparation ikke kan afvises.
Husk derfor altid:
Læs mere om alle fordelene ved et AutoMester serviceværksted her >>
Pandrup Autoservice
CVR-nr 31207746
Lundbakvej 30,
9490 Pandrup
Mandag-Torsdag – 07:00-16:00
Fredag – 07:00-15:00
Weekend – Efter aftale
© 2022 Pandrup Autoservice